Misfits er en novellesamling fra 1984 lavet af Peggy Woodford, om at være en outsider, weirdo eller ja, et misfit. Jeg har valgt at analysere novellen Misfits af Peggy Woodford (yep. Novellesamlingen hedder det samme som novellen).
kort opsummering
I novellen har vi hovedpersonen Seth Slaughters. Han er utilfreds med hans navn, men en dag finder han på en ide. Han vil lave en klub for personer med forfærdelige navne. Den er kaldet S.P.A.N, hvilket er en forkortelse for "society for people with awful names". Alexander Pigg starter i klassen og så går de i gang med at skrive et brev til alle med forfærdelige navne. Mary S. A Peed for brevet og bliver en del af klubben og bliver en del af S.P.A.N. Hun er dog ikke den eneste, som hører nyhederne om S.P.A.N. En radiovært bliver fascineret af klubben og ville derfor have et interwiev med dem. Dette bliver de selvføgelig rigtig glade for, men da Seth Slaughters hører hans show, opdager han at det er et plat komedieshow, og har derfor ikke lyst til at være en del af det, men det er desværre for sent. Han kommer til radiointerviewet konfrenter han radioværten. Til sidst finder man ud af at radioværten også har et forfærdeligt navn.
Radioværten ville aldrig lave sjov med ham, for han relaterer til Seth Slaughters. Muligvis havde han endda også lyst til at være en del af S.P.A.N hvis han kunne. Dette giver et helt nyt perspektiv til historien. Udover dette var det en øjenåbner. Jeg har et rimelig godt navn, men jeg har aldrig tænkt over før hvor meget ens navn kan påvirke en i løbet af ens liv. Den for mig til at tænke over hvordan det ville havde været hvis det var mig, som hed Slaughters eller Pigg til efternavn. Rigtig mange mobbeofre bliver mobbet pga deres navn. Jeg kender en person som blev mobbet pga. hans navn, så jeg ved at det er noget aktuelt. Det er trist at man mobber folk, men endnu mere trist at man mobber folk på noget, som de ikke kan ændre ved den selv og er så personligt som navn, hudfarve eller seksualitet. Dette tror jeg er et budskab til samfundet om ikke at gøre grin med følsomme ting for en person, men også om at personer ikke er sort/hvide. Bare pga. værten laver sjov med en masse ting, så vil det ikke sige at han vil lave sjov med alting og Mary S. A. Peed virker ikke som en person, som tisser i bukserne.
Det er hvilke tanker denne novelle sætter gang i mig.
kort opsummering
I novellen har vi hovedpersonen Seth Slaughters. Han er utilfreds med hans navn, men en dag finder han på en ide. Han vil lave en klub for personer med forfærdelige navne. Den er kaldet S.P.A.N, hvilket er en forkortelse for "society for people with awful names". Alexander Pigg starter i klassen og så går de i gang med at skrive et brev til alle med forfærdelige navne. Mary S. A Peed for brevet og bliver en del af klubben og bliver en del af S.P.A.N. Hun er dog ikke den eneste, som hører nyhederne om S.P.A.N. En radiovært bliver fascineret af klubben og ville derfor have et interwiev med dem. Dette bliver de selvføgelig rigtig glade for, men da Seth Slaughters hører hans show, opdager han at det er et plat komedieshow, og har derfor ikke lyst til at være en del af det, men det er desværre for sent. Han kommer til radiointerviewet konfrenter han radioværten. Til sidst finder man ud af at radioværten også har et forfærdeligt navn.
Radioværten ville aldrig lave sjov med ham, for han relaterer til Seth Slaughters. Muligvis havde han endda også lyst til at være en del af S.P.A.N hvis han kunne. Dette giver et helt nyt perspektiv til historien. Udover dette var det en øjenåbner. Jeg har et rimelig godt navn, men jeg har aldrig tænkt over før hvor meget ens navn kan påvirke en i løbet af ens liv. Den for mig til at tænke over hvordan det ville havde været hvis det var mig, som hed Slaughters eller Pigg til efternavn. Rigtig mange mobbeofre bliver mobbet pga deres navn. Jeg kender en person som blev mobbet pga. hans navn, så jeg ved at det er noget aktuelt. Det er trist at man mobber folk, men endnu mere trist at man mobber folk på noget, som de ikke kan ændre ved den selv og er så personligt som navn, hudfarve eller seksualitet. Dette tror jeg er et budskab til samfundet om ikke at gøre grin med følsomme ting for en person, men også om at personer ikke er sort/hvide. Bare pga. værten laver sjov med en masse ting, så vil det ikke sige at han vil lave sjov med alting og Mary S. A. Peed virker ikke som en person, som tisser i bukserne.
Det er hvilke tanker denne novelle sætter gang i mig.