Nu er vi tilbage med vores "misfits" novellesamlingsanalyseserie! Denne gang vil jeg analysere "the french exchange" af Penelope Lively -1984.
OBS! Hvis i har planner om at læse novellen, så gå væk fra
denne analyse NU!
Anna er
en pige, som kommer i kontakt med en dreng ved navn Jean-Paul. Han er ikke
hvilken som helst dreng- han er en dreng fra Frankrig, som er vild med
filosofi, biler og klassisk musik. At tale Engelsk er ikke hans kop te og han
er ikke så smuk (i Annas øjne), men efter at hænge ud med ham i noget tid, begynder
hun at forstå hans sind, og han bliver lige så stille set på i et positivt
perspektiv i stedet for i et negativt lys.
Novellen
har en 3-personsfortæller, med masser af karakterer (på trods af at det er en
novelle) og med lidt svære ord for en læser, som ikke har engelsk som første
sprog. Dette syntes jeg er en udmærket novelle, så her er min analyse:
Som jeg
skrev i starten af dette blogindlæg, så blev han set dårligt på i starten. Han
var akavet, grim og stille. Jean-Paul spørger Anna om hun vil gå en tur efter noget
tid. Dette gør hun, da hun blev tvunget til det. Under gåturen lærer Anna mere
om Jean-Paul og hans liv. De lærer hinanden bedre at kende til sidst. Jeg
syntes at der er en morale om at give personer en ekstra chance, for nogle
mennesker er rimelig ”mærkelige” når man møder dem, men når man lige så stille får
et stærkere sammenhold, så kan man indse at de ”mærkelige” er fantastiske.
Noget jeg elsker ved Jean-Pauls karakter, er hvordan han gør som han vil, på trods
af hans omgangskreds og deres forventninger til ham. Dette tror jeg mange har
brug for at genlære. Ret ofte kan man gå rundt bekymret om andres holdninger om
en, men Jean-Paul vil bare godt lytte til noget klassisk musik og det er fabelagtigt.
I starten holdte jeg, ligesom Anna, ikke så meget af ham, men jeg forstod lige
så stille hans karakter og jeg elsker ham nu.
Jeg kan perspektivere denne
historie til en ven jeg har, som jeg i starten havde svært ved at snakke med,
for han var krøllet, men han virkede venlig, og som en jeg havde meget
tilfælles med, så jeg blev ved med at tale med ham og nu er han en af mine
rigtig gode venner. Vi socialiserer sammen hver dag og han gør min hverdag så
meget bedre (tak Erik <3).
Min konklusion består af, at denne
historie er om altid at give folk en ekstra chance. Måske bedømmer man folk alt
for let, og derfor misser man muligvis nogle potentielle rigtig gode venner.